Ja, I know. Det lyder skørt. Det er det også. Det er skørt, det er irrationelt og det er urealistisk. Ikke desto mindre er det en følelse jeg har, og en angstfremkaldende og dybtborende frygt, der fylder enormt meget inde i mig. Jeg er bange for at tage på. Det er en kendt frygt. Det … Læs videre Jeg er bange for at blive forladt, hvis jeg spiser mig mæt
Jeg kan mærke, at jeg begynder at slippe taget i spiseforstyrrelsen. Den bliver mere og mere afdæmpet og er ikke længere så øredøvende, som den har været i mange år. Det betyder bl.a. at jeg så småt begynder at spise lidt mere efter lyst. Det er der to primære årsager, der har hjulpet mig hen mod: 1. Jeg vejer ikke mig selv … Læs videre Lyst
…var jeg IKKE slået hjem! Det føltes godt nok sådan efter min weekend i opløsning, men jeg har højst fået sprunget min tur over. Jeg møder lige nu et bump på vejen, som jeg (også) nok skal komme over. “Nu gik det lige så godt”, sagde jeg til min psykolog i går. For det gik … Læs videre Hvis jeg var en ludobrik…
Jeg har haft en god weekend. Jeg har været sammen med min familie og de mennesker, jeg holder allermest af uden at have haft de store planer. En hyggelig og rolig weekend, som jeg godt kan lide det. Alligevel har det været en weekend, hvor jeg har været ved at gå i opløsning – i hvert fald i mit … Læs videre En weekend i opløsning
For en måneds tid siden begyndte jeg på et indlæg herinde, som jeg aldrig blev færdig med. Det er lang tid siden, jeg har opdateret jer med en status. Det er rigtig lang tid siden jeg har skrevet noget herinde, men jeg begyndte på et indlæg, der handlede om, at det faktisk gik rigtig godt. Jeg fandt ud af, … Læs videre Tilbagefald …
Jeg går den rigtige vej. Jeg tager store skridt fremad Men så stopper jeg. Pludselig aktiverer jeg bremsen. Jeg går i stå. Jeg tager måske et par skridt tilbage. Jeg bakker, indtil jeg bliver bevidst om at det er den forkerte vej – og jeg skubber til mig selv for at gå de samme skridt fremad, som jeg faktisk allerede … Læs videre Går jeg i stå?
Jeg sidder i bilen efter en god og hyggelig familietur i Djurs Sommerland. Vi er på vej hjem med to trætte børn, der dog på trods heraf holder aktivitetsniveauet højt og lydniveauet er dermed også derefter. De griner, råber, skændes, skriger, men har det overvejende sjovt. Jeg er ved at eksplodere indeni. Jeg kan slet ikke … Læs videre Om kaos og følelsen af at være fanget
Jeg har lige hentet mig en kage fra køkkenet fra kageklubben på mit arbejde. Nu står den foran mig på mit bord og passer sig selv. Den dufter af chokolade. Den er pyntet fint. Den ser sådan set ret lækker ud. Men den er dum. Jeg har overhovedet ikke lyst til at spise den. Men det SKAL jeg, for det har … Læs videre 3-2-1: nu!
Sådan noget LORT! Ja, undskyld mig, men der er behov for bandeord og store bogstaver. Jeg gjorde noget rigtig dumt i går. Som i rigtig dumt! Og jeg er overrasket over, hvor nemt for mig det var. Det skræmmer mig, at jeg pludselig synes, det var en god idé igen. Og at jeg rent faktisk gjorde … Læs videre Det er så dumt!
Jeg har ingen opløftende nyheder, om at jeg begynder at få vendt skuden. Jeg er faktisk nok nærmere tæt på at være tilbage til hvor jeg var, før jeg startede i Risskov. Jeg kaster dog ikke op, men jeg får heller ikke spist nok. Og derfor kæmper jeg mere og mere mod trangen til at overspise for at … Læs videre Om at bede om hjælp – igen …