Jeg skriver denne blog for min egen skyld som et forsøg i kampen mod spiseforstyrrelsen. Jeg er ikke ude på at få medlidenhed, eller skabe bekymringer.
Mangi betyder spis – hvilket er en evig kamp for mig. Men jeg spiser, og jeg lever! Og jeg nyder livet. Jeg er ikke nogen trist skæbne. Jeg er et lykkeligt menneske, jeg elsker min familie; min vidunderlige mand og mine fantastiske børn. Jeg har bare lige den her spiseforstyrrelse, som er en del af mit liv. Jeg har accepteret, at den er der, men kæmper for at den ikke skal styre mig. Bloggen er en beretning om, hvordan jeg kæmper.