…var jeg IKKE slået hjem! Det føltes godt nok sådan efter min weekend i opløsning, men jeg har højst fået sprunget min tur over.
Jeg møder lige nu et bump på vejen, som jeg (også) nok skal komme over. “Nu gik det lige så godt”, sagde jeg til min psykolog i går. For det gik faktisk rigtig godt! Jeg har slet ikke fået fortalt om alle de fremskridt, jeg har faktisk har taget henover sommeren. Jeg har rykket mig rigtig meget, men det har jeg bare ikke helt opdaget og dermed heller ikke fået skrevet om. Det er nemmere at fokusere på de ting, der går galt, end på dem der går godt.
Men alt det gode er ikke spildt. Jeg er ikke tilbage ved start! Jeg har bare lige fået sprunget min tur over og skal lige nu kæmpe lidt ekstra for at komme med i spillet igen.