Jeg følger en skøn kvinde på Instagram, der har fokus på kropspositivitet. Faktisk følger jeg nogle stykker med netop det fokus, og de inspirerer og udfordrer mig dagligt til at gøre op med de mange negative tanker, jeg har omkring min krop. Det er ikke nemt! Jeg har i (alt for) mange år talt grimt … Læs videre Min krop
December er en hyggelig måned. Alle mennesker virker lige lidt gladere, det er så hyggeligt med julelys rundt omkring, og der er rig mulighed for at mødes med folk man holder af og hygge og have det rart. Jeg synes bare ikke, jeg har fundet julestemningen endnu. Der er støj i mit hoved, mit humør … Læs videre Julefred?
Efter min svære periode for nylig, som jeg snakkede om her, har jeg haft et enormt stort behov for at være tæt sammen med min lille familie. Jeg har ikke haft lyst eller overskud til at være sammen med ret mange andre mennesker, selvom jeg faktisk rigtig godt kan lide at være social og får … Læs videre Restitution
Jeg ved godt, det er lang tid siden jeg har skrevet herinde og givet en update. Lige nu går det vist bare sådan jævnt godt. Og jeg har lyst til at dele en lille historie med en situation, jeg havde med min datter i morges på badeværelset. Jeg havde været i bad og min datter kommer ud til … Læs videre En lille historie
Jeg har haft en god weekend. Jeg har været sammen med min familie og de mennesker, jeg holder allermest af uden at have haft de store planer. En hyggelig og rolig weekend, som jeg godt kan lide det. Alligevel har det været en weekend, hvor jeg har været ved at gå i opløsning – i hvert fald i mit … Læs videre En weekend i opløsning
Jeg sidder i bilen efter en god og hyggelig familietur i Djurs Sommerland. Vi er på vej hjem med to trætte børn, der dog på trods heraf holder aktivitetsniveauet højt og lydniveauet er dermed også derefter. De griner, råber, skændes, skriger, men har det overvejende sjovt. Jeg er ved at eksplodere indeni. Jeg kan slet ikke … Læs videre Om kaos og følelsen af at være fanget
Jeg spiser ikke kage. Det har jeg i hvert fald ikke gjort i nærheden af ca. 10 år, tror jeg. Og min familie og nære venner ved godt, at de slet ikke behøver spørge mig, når de sætter noget på bordet, for jeg har aldrig sagt ja tak. Men det kunne jeg godt finde på … Læs videre Nu med kage
Jeg var nede og snakke med min læge i går. Det var hårdt! Hårdere end jeg havde regnet med. Jeg var ikke nervøs eller bekymret på forhånd, for jeg var afklaret med min beslutning og derfor tryg ved situationen. Men så sad jeg der inde ved lægen og kunne ikke holde tårerne tilbage, da jeg … Læs videre Om at tage større skridt end forventet
Altså den hvor der lå en baby derinde og møffede rundt. Selvom man måske skulle tro, at det ville være svært for mig at være gravid og vokse med en stor mave, når jeg som spiseforstyrret har en evig frygt for at tage på, har jeg begge gange virkelig elsket det. Jeg gik et par år, da min … Læs videre Jeg savner min store mave
Det er den sætning, jeg frygter aller mest i hele verden. Især fra Karla. Hun er halvandet, så hun kan ikke rigtig snakke endnu, og hun har også et dejligt uforbeholdent forhold til mad, men i går fik jeg faktisk et lignende spørgsmål fra Julian ved aftensbordet: “Hvorfor skal du ikke have kartofler og sovs, Mor?” … Læs videre Hvorfor spiser du ikke, Mor?