Min familie betyder alt for mig!
At jeg mødte Peter, min mand, for 10 år siden har gjort en kæmpe forskel i mit liv. Han har lært mig så meget. Om livet, om mig selv, og om kærlighed. Han har bl.a. lært mig, at jeg er værd at elske – uanset hvordan jeg ser ud og hvor dumt jeg kan opføre mig. At jeg nogen gange (ofte) kan blive i tvivl, er fordi jeg ikke helt har lært at elske mig selv. Men Peter har lært mig, at jeg hvis jeg bruger min sunde fornuft, så ved jeg også, at jeg er god nok. Han prøver stadig at lære mig at åbne op. At tale om mine følelser, især når der er noget, der er svært og gør mig ked af det. Det er jeg ikke god til. Men han viser gang på gang, at det er det eneste rigtige at gøre. At holde på alle mine følelser, gør ikke noget godt – hverken for mig eller for os.
At være blevet mor er det største, der er sket i mit liv. Og det fedeste! Jeg elsker at være mor. Og jeg er god til at være mor. Jeg har to skønne unger, som jeg elsker ubetinget. Jeg har altid været glad for og god til børn. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle have mine egne børn og jeg har glædet mig til at blive mor næsten ligeså længe, jeg kan huske. Jeg tror på en kærlig opdragelse med masser af omsorg og nærvær. Og det prøver jeg at efterleve. Hver dag. Det er klart, at der er dage, hvor jeg føler, jeg ikke slår til. Hvor jeg kommer til at skælde ud og råbe lidt for højt. Så får jeg dårlig samvittighed. Men jeg er god til at blive god igen – og jeg er ikke bange for at sige undskyld, hvis jeg har været uretfærdig.
Jeg ønsker, at min familie skal se mig glad. På den måde ved jeg, at jeg også kan gøre dem glade. Jeg ER glad. Men jeg kan blive endnu mere glad ved at få mere kontrol over min spiseforstyrrelse – det kæmper jeg for.