Jeg er deltidssygemeldt fra mit arbejde. Det har jeg været siden nytår og har “kun” arbejdet 20 timer om ugen her i 2023. Det var bestemt ikke det, jeg havde regnet med, da jeg skrev mit sidste indlæg, som du kan læse her. Jeg troede, at jeg for længst ville være tilbage i fuld vigør, … Læs videre Alt er vigtigt – eller?
Jeg er ikke forkert. Jeg er tilstrækkelig. Jeg er god nok! Jeg er “bare” nedslidt. Jeg har fundet ud af, at jeg har nogle ret klare symptomer på stress. Nogle symptomer som jeg faktisk har gået med længe, men som jeg har ignoreret og undertrykt. Fx har jeg længe sovet rigtig dårligt om natten. Jeg … Læs videre Jeg er ikke forkert
Sidste gang jeg var i Risskov snakkede jeg med min psykolog om min store frygt for at tage på. Selvom jeg har sluppet lidt af kontrollen i forhold til at jeg ikke længere vejer mig hver dag og på den måde ikke har fokus på et bestemt tal hele tiden, er frygten stadig meget aktuel … Læs videre Er det virkelig nødvendigt?
Hvilken kvinde kan ikke godt lide at få at vide, at hun har tabt sig? Jeg kan også godt lide det. I hvert fald lige i det øjeblik kommentaren falder. For sekunder efter, ser jeg de bekymrede øjne hos den, der lige har forsøgt at give mig en kompliment. Jeg holder øje med min vægt. … Læs videre Kompliment eller bekymring?
Jeg vælger den nemme løsning, når jeg falder i den onde cirkel med mit spisemønster. Jeg har altid slået mig selv i hovedet bagefter med, at det er så nemt og derfor svagt at vælge den løsning, i modsætning til at tage kampen op. Det er så nemt at trække på skuldrene og tænke, jeg kæmper … Læs videre Om at springe over hvor gærdet bliver højere og højere
Jeg synes, det er svært at tage imod hjælp. Og jeg synes, det er endnu mere svært at bede om hjælp. Jeg vil ikke være til besvær. Jeg vil ikke fremstå svag. Jeg kan jo selv. Jeg har styr på det. For det skal man have. Jeg forestiller mig tit en masse ting, jeg tror, … Læs videre Om at bede om hjælp
Forleden faldt jeg over et blogindlæg på Facebook (Fanget i anoreksiens helvede), der viser nogle billeder, som Morten Fjord Stengaard, sammen med sin niece, Alberte, har lavet for at illustrere det fængsel anoreksien er. Alberte har levet med anoreksi i 9 år og kæmper stadig. Hun fortæller om sin situation i blogindlægget, og jeg kan uhyggelig let genkende … Læs videre Jeg er ikke alene…
Jeg blev i går “konfronteret” med min blog. En af mine nye venner sagde i middagspausen, at hun havde set min blog, og at hun synes, det var kæmpe stort. Indvendig gik jeg lige lidt i panik. Jeg var slet ikke forberedt på, at min dæmon skulle komme op lige der, så jeg fik fremstammet … Læs videre Hjælp til at åbne op
Jeg er stædig. Jeg er stolt. Jeg er flov… Jeg føler mig ofte enormt alene. Jeg har mange mennesker i mit liv, som er tæt på mig. Og de vil mig det godt. Jeg har mange mennesker der elsker mig. Alligevel føler jeg mig ofte alene og går med alt for mange tanker for mig … Læs videre All by my self …
Jeg synes, det har været en hård uge. Tirsdag var ikke bedre end mandag. Onsdag har jeg nærmest fortrængt. Torsdag så jeg et lille lys og først i dag stikker jeg hovedet ud af det mørke hul, jeg har været nede i. Jeg holdt fast i den nemme (og dumme) løsning, som jeg fortalte om forleden. … Læs videre Facaden krakelerer, men humøret vender…