Mangi

Ikke ret meget om mad, men meget om at spise – eller manglen på samme…

Min krop

Jeg følger en skøn kvinde på Instagram, der har fokus på kropspositivitet. Faktisk følger jeg nogle stykker med netop det fokus, og de inspirerer og udfordrer mig dagligt til at gøre op med de mange negative tanker, jeg har omkring min krop.

Det er ikke nemt! Jeg har i (alt for) mange år talt grimt til min krop, følt ubehag ved og i den, og syntes den var helt forkert. Så det er altså ikke bare lige at ændre disse tanker og begynde at elske min krop og de mange forskellige ting, jeg synes burde være anderledes. Men jeg udfordrer mig selv på det – og det er der flere grunde til.

  • Først og fremmest: det er bare en krop. Det er min krop! Selvom jeg synes, at hofterne er lidt for brede, maven buler og brysterne er for små, så er det min krop. Det er nu engang sådan, jeg ser ud. Jeg kan ikke ændre på, at den ser ud som den gør. Jo, jeg kan træne forskellige ting, så formerne måske bliver anderledes, men jeg kommer aldrig til at have smalle hofter eller større bryster – i hvert fald ikke uden kirurgi, og det er jeg ikke interesseret i. Jeg kan og skal ikke sammenligne mig med andre, for min krop er unik. Der er ingen, der ser ens ud, og det er bare en krop.
  • Af samme grund er det jo spild af tid at gå og være træt af sin krop. Jeg har så mange andre negative og bekymrende tanker i mit hoved, så hvorfor bruge tid på at være være ked af min krop? Den er som den er – og faktisk lige præcis, som den skal være. Når jeg tænker nærmere over det, er den egentlig enormt fantastisk for og ved mig. For selvom jeg bestemt ikke har været god ved den og ignoreret utallige af dens behov i mange i år, har den stået det hele igennem og bærer mig fortsat mig videre – uden (for alvor) at beklage sig.
  • Det sidste, men nok vigtigste, er at jeg ikke ønsker at mine børn skal vokse op og føle samme selvhad til deres krop, som jeg har gjort i så mange år. De skal vide at de er og ser ud lige præcis som de skal! Det kommer de ikke til, hvis de ser og hører at deres mor taler grimt til sin egen krop. Der er nok så mange andre faktorer og omstændigheder, der kan påvirke deres holdninger og opfattelse. Jeg ønsker at give dem så meget selvværd som muligt, så de forhåbentlig kan stå imod alt det skidt, de kan møde på sociale medier og rundt omkring.

Det er som sagt ikke nemt. Jeg lykkedes ikke altid med at være glad for min krop. Jeg kommer tit til at ønske, at min mave var fladere og hofterne smallere. Men jeg prøver at slå tankerne væk og tale kærligt til min krop. Jeg er også begyndt til kropsterapi for at prøve at komme lidt mere i kontakt med min krop. Når man i så mange år som jeg, har ignoreret og forsøgt at lukke ned for kroppens behov, så er det svært at begynde at lytte igen. Det er svært at mærke den og være i den. Men jeg øver mig. For det er min krop. Og den fortjener bedre.