December er en hyggelig måned. Alle mennesker virker lige lidt gladere, det er så hyggeligt med julelys rundt omkring, og der er rig mulighed for at mødes med folk man holder af og hygge og have det rart. Jeg synes bare ikke, jeg har fundet julestemningen endnu. Der er støj i mit hoved, mit humør er i bund og jeg er ikke rigtig til stede.
Jeg slår mig selv i hovedet konstant. Jeg synes hele tiden, at jeg burde gøre noget andet og noget mere. Jeg slår ikke til som mor. Jeg slår ikke til som kone. Jeg slår ikke til på arbejde. Jeg er ikke nærværende. Jeg kan ikke finde motivationen. Jeg kan ikke finde julestemningen. Jeg spiser ikke nok. Jeg spiser for meget. Jeg træner ikke nok. Jeg gør alting forkert!
Jeg ved ikke hvorfor, det fylder mere i øjeblikket end det har gjort længe. Hver gang jeg lader tankerne vandre og har noget tid alene, kommer mørket snigende og ødelægger mit humør og mit sind. Jeg har ikke lyst til at være social. Jeg har lyst til at forsvinde. Jeg har lyst til at lukke mig inde og gå på jagt efter den knap, der kan slukke for alt det forkerte.
Jeg føler mig hele tiden forkert. Og jeg føler mig forkert over at føle sådan. Jeg er så træt af, at jeg ikke kan finde ud af at lægge alle de dårlige tanker væk. At jeg ikke kan finde ud af, at omfavne og glæde mig over alle de gode ting og dejlige mennesker, jeg har i mit liv.
Jeg ved, at det nok skal vende. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har en dårlig dag/periode en gang i mellem. Men lige nu er det eneste, jeg ønsker mig i julegave: julefred.