Jeg har fået en opgave af min psykolog. Jeg får små øvelser efter hver gang, jeg snakker med ham; nogle af dem virker bedre end andre – nogle af dem er lettere end andre … Sidste gang blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at se på min spiseforstyrrelse på en anderledes måde. Der findes de der … Læs videre Er blevet sat på opgave
Jeg var til psykolog i mandags. Det var en okay oplevelse. Vi snakkede overhovedet ikke om mad. Vi snakkede stort set ikke om spiseforstyrrelse. Til gengæld snakkede vi om følelser og kontrol. De der følelser, der er lidt farlige. Og den der kontrol, der er så vigtig for mig. Men de problemer har jeg italesat før. Mange gange. … Læs videre Problemerne er italesat – men hvad så?
“Det er en svær problematik”… Sådan sagde min læge et par gange, da jeg snakkede med ham i den her uge. Det kunne vi kun være enige om. Jeg har et velfungerende liv med familie, job, fritidsinteresser og alt det “normale”. Man kan ikke se at jeg har (store) problemer, som jeg kæmper med og mod hver evig … Læs videre Svær problematik
Jeg glæder mig! -Til at der sker noget … Jeg glæder mig til næste uge. For der har jeg en aftale med min læge. Han vil gerne snakke med mig om mine muligheder. Mulighederne for at få hjælp. Jeg ved ikke, om han kan hjælpe mig direkte, men forhåbentlig kan han så guide mig videre … Læs videre Jeg glæder mig …
Jeg har ingen opløftende nyheder, om at jeg begynder at få vendt skuden. Jeg er faktisk nok nærmere tæt på at være tilbage til hvor jeg var, før jeg startede i Risskov. Jeg kaster dog ikke op, men jeg får heller ikke spist nok. Og derfor kæmper jeg mere og mere mod trangen til at overspise for at … Læs videre Om at bede om hjælp – igen …
“Kom tilbage! Du havde det meget bedre sammen med mig” … Sådan synes jeg, jeg kan høre min spiseforstyrrelse kalde efter mig lige for tiden. Og nogen gange overbeviser den mig. Det er nemt og naturligt for mig at vende mig mod min ven for at søge tryghed og forståelse, når tingene bliver svære og jeg … Læs videre Min bedste ven – og min værste fjende
Jeg har fået rigtig meget ud af at være i Risskov. Jeg synes, jeg er kommet langt og har rykket mig et stort skridt i den rigtige retning, og det ville ikke være sket uden den hjælp, jeg har fået derfra. Jeg har derfor heller ikke stillet spørgsmålstegn ved, at jeg ikke kunne fortsætte derude. Jeg syntes, … Læs videre Er det egentlig okay?
Jeg er blevet afsluttet som patient i Risskov. Jeg vidste jo godt, det bar derhen, og jeg var sådan set forberedt på og afklaret med, at jeg skulle have min sidste samtale i den her uge. Alligevel sidder jeg nu tilbage med blandede følelser omkring det. Jeg er jo ikke blevet afsluttet fordi jeg er rask … Læs videre Ingen krykker længere …
Mens alle omkring mig her efter nytår har fokus på træning, sund kost og på at skulle ned i vægt, sidder jeg tilbage med et noget atypisk nytårsfortsæt, der lyder på det stik modsatte. Jeg skal tage på. Jeg skulle have været i Risskov i går, hvilket jeg var ret spændt på ift. hvad vægten ville … Læs videre Atypisk nytårsfortsæt
Sidste gang jeg var i Risskov snakkede jeg med min psykolog om min store frygt for at tage på. Selvom jeg har sluppet lidt af kontrollen i forhold til at jeg ikke længere vejer mig hver dag og på den måde ikke har fokus på et bestemt tal hele tiden, er frygten stadig meget aktuel … Læs videre Er det virkelig nødvendigt?