Mangi

Ikke ret meget om mad, men meget om at spise – eller manglen på samme…

Om at springe over hvor gærdet bliver højere og højere

Jeg vælger den nemme løsning, når jeg falder i den onde cirkel med mit spisemønster. Jeg har altid slået mig selv i hovedet bagefter med, at det er så nemt og derfor svagt at vælge den løsning, i modsætning til at tage kampen op.

Det er så nemt at trække på skuldrene og tænke, jeg kæmper i morgen. Det er blevet så nemt at lukke af for tanker, forventninger, krav og følelser og ty til den redningsplanke, som min spiseforstyrrelsen giver sig ud for at være. Det er så nemt at springe over hvor gærdet er lavest.

Men hold nu op, hvor er det gærde blevet højt!

Jo tættere jeg kommer på at tage et skridt i den rigtige retning, jo mere går det op for mig, hvor stort et hul jeg har gravet mig selv ned i, og hvor svært det er blevet at komme op.

Det skal dog ikke stoppe mig. Jo mere jeg vender og drejer det hele, jo klogere bliver jeg heldigvis også på en masse ting. Om mig selv; om hvad der betyder noget for mig, om mine svagheder, såvel som styrker. Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg holder krampagtigt fast i min spiseforstyrrelse, men jeg ved, at jeg gerne vil finde ud af det. Det kræver nok en stige eller to at komme over gærdet…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *