…og jeg bruger dem! Jeg blev lyttet til i Risskov. Jeg blev taget alvorligt og forstået. Og der var ikke på noget tidspunkt tale om indlæggelse. Al min frygt blev gjort til skamme. Men det var stadig angstfremkaldende og grænseoverskridende, for jeg blev tilbudt et behandlingsbeløb, som bliver hårdt. Jeg sagde hurtigt ja til tilbudet. Eller … Læs videre Jeg har fået krykker!
Hvor andre, når de har været til festlige middage og store skaber med lækker mad, føler sig en smule (eller meget) forspist, sidder jeg ofte tilbage med en hungrende sult, fordi jeg faktisk stort set ikke har fået noget at spise. Jeg kan ikke finde ud af at bryde mit mønster, så når jeg skal spise … Læs videre Fest og farver
Jeg er god til at undgå madvarer, jeg ikke tillader mig selv at spise. Jeg er god til at gå langt uden om den mad, der i mit hoved er farligt. Forleden lavede jeg lasagne til familien til aftensmad. Det var længe siden, vi havde fået det, og vi havde alle sammen lyst til det … Læs videre Sat til tælling af lasagne!
Tak for hjælpen. Tak fordi, du prøver. Og undskyld, at jeg ikke tager imod… Jeg prøvede. Jeg troede, jeg kunne. Jeg havde en naiv idé om, at Peter og jeg sammen kunne komme med løsningen, der kunne sætte skub i den positive udvikling, der ville få mig til at spise mere normalt og lægge spiseforstyrrelsen på … Læs videre Det handler ikke om mad…
Okay… det gik lige så godt. Og så gik det lige pludselig ikke så godt mere. Jeg skal bare have noget mere mad! Ja goddaw do’! Jeg kan faktisk høre spiseforstyrrelsen grine højt af mig. Hvis det BARE var at sige BARE! Og BARE spise noget mere mad, så havde jeg jo ikke noget problem. Jeg vidste … Læs videre Lettere sagt end gjort!
Jeg har taget en beslutning. Eller faktisk er det lige nu i dette øjeblik, jeg tager en beslutning. Jeg har i 4 måneder nu skrevet om min spiseforstyrrelse her på bloggen – og der er ikke sket en pind. Jeg er stadig lige så forvirret, frustreret og fanget i mit forhold til mad. Jovist, det har været … Læs videre Nu!
Det er den sætning, jeg frygter aller mest i hele verden. Især fra Karla. Hun er halvandet, så hun kan ikke rigtig snakke endnu, og hun har også et dejligt uforbeholdent forhold til mad, men i går fik jeg faktisk et lignende spørgsmål fra Julian ved aftensbordet: “Hvorfor skal du ikke have kartofler og sovs, Mor?” … Læs videre Hvorfor spiser du ikke, Mor?
Der kommer 3 brune poser ind på frokostbordet. Jeg ved ikke, hvad der er i dem, men jeg ved allerede, at det er noget farligt. Jeg får svedige hænder, bliver bleg og får en klump i halsen. Og tankerne kører ustyrligt rundt i hovedet! Hvordan kan jeg slippe ud af det her? Jeg forsøger at … Læs videre Fældet af en sandwich