Hvor andre, når de har været til festlige middage og store skaber med lækker mad, føler sig en smule (eller meget) forspist, sidder jeg ofte tilbage med en hungrende sult, fordi jeg faktisk stort set ikke har fået noget at spise. Jeg kan ikke finde ud af at bryde mit mønster, så når jeg skal spise med andre på andre tidspunkter, end jeg er vant til, lukker jeg helt af, og går lidt i panik indeni. Det betyder, at jeg så stort set ikke rører den ellers så lækre og indbydende mad, som værterne har gjort så meget ud af for at glæde sine gæster.

Jeg har i weekenden været til ikke mindre end 3 fødselsdagsfejringer. Dejligt selskab til alle tre – mennesker jeg elsker, og ved også elsker mig. Og kender min historie og mine problemer. Alligevel har det været en weekend, hvor mit hoved har været på overarbejde med tanker, der har været modstridende, destruktive, naivt opmuntrende, flyvske, forstyrrede og meget andet.

I dag sidder jeg faktisk og ærgrer mig lidt over al den fantastiske mad, jeg er gået glip af. Og jeg får lyst til at kæmpe. Kæmpe for at slippe for alle de opslidende tanker, der forhindrer mig i at opleve så mange gode og fantastiske ting – både i forhold til mad og smagsmæssige oplevelser, men også socialt. For selvom jeg prøver ikke at lade tankerne påvirke mig, er jeg ikke 100% til stede til fest og farver. Jeg slapper ikke nok af og nyder ikke nuet, som jeg kunne.

Derfor er jeg også glad for, at jeg nu kan få hjælp. Der er et indlæg på vej om min udredning i Risskov i fredags.