Sat til tælling af lasagne!

Jeg er god til at undgå madvarer, jeg ikke tillader mig selv at spise. Jeg er god til at gå langt uden om den mad, der i mit hoved er farligt.

Forleden lavede jeg lasagne til familien til aftensmad. Det var længe siden, vi havde fået det, og vi havde alle sammen lyst til det lige den dag. Jeg har altid elsket lasagne. Og det gør ungerne også. Som duften langsomt og behageligt spredte sig fra ovnen, steg sulten.

Spisetid, og jeg får delt ud til familien og skåret mig selv et stykke og lagt det over på min tallerken. Et lille stykke. Men så sker det noget. Mine tanker begynder at flyve, og jeg kan ikke tænke klart. Jeg forsøger at berolige mig selv og øser op med en god portion salat, som jeg begynder at spise, mens jeg får taget mig sammen og tager en bid af lasagnen. Nu er mit hoved et stort kaos, og det lille stykke lasagne på min tallerken er pludselig blevet til et eller andet helt vildt farligt, der bare ligger og griner af mig. Jeg kan ikke spise det.

Hvad skete der lige der? Sat til tælling af lasagne! Men jeg kan jo godt lide lasagne! Hvorfor og hvornår er det nu blevet så farligt?

Lasagne: 1 – Maj: 0