Sådan noget LORT! Ja, undskyld mig, men der er behov for bandeord og store bogstaver. Jeg gjorde noget rigtig dumt i går. Som i rigtig dumt! Og jeg er overrasket over, hvor nemt for mig det var. Det skræmmer mig, at jeg pludselig synes, det var en god idé igen. Og at jeg rent faktisk gjorde … Læs videre Det er så dumt!
Jeg har ingen opløftende nyheder, om at jeg begynder at få vendt skuden. Jeg er faktisk nok nærmere tæt på at være tilbage til hvor jeg var, før jeg startede i Risskov. Jeg kaster dog ikke op, men jeg får heller ikke spist nok. Og derfor kæmper jeg mere og mere mod trangen til at overspise for at … Læs videre Om at bede om hjælp – igen …
Foto: Kira Strand Det er mit liv. Det er min sygdom. Det er mit ansvar. Men hvor ville jeg nogen gange ønske, at der var en eller anden, der påtog sig ansvaret og kampen for mig … Det går den forkerte vej. Jeg mister grebet om de gode intentioner og falder mere og mere tilbage … Læs videre Mit ansvar
Det er længe siden, jeg har skrevet noget på bloggen. Den ene dag tager den anden … Måske forsøger jeg i virkeligheden også at undgå at stoppe op, gøre status og tænke over tingene lige nu, fordi det faktisk er lidt svært – og fordi, jeg ikke er glad for at indrømme, at det ikke går … Læs videre Frustrationer
Jeg har fået rigtig meget ud af at være i Risskov. Jeg synes, jeg er kommet langt og har rykket mig et stort skridt i den rigtige retning, og det ville ikke være sket uden den hjælp, jeg har fået derfra. Jeg har derfor heller ikke stillet spørgsmålstegn ved, at jeg ikke kunne fortsætte derude. Jeg syntes, … Læs videre Er det egentlig okay?
Jeg er blevet afsluttet som patient i Risskov. Jeg vidste jo godt, det bar derhen, og jeg var sådan set forberedt på og afklaret med, at jeg skulle have min sidste samtale i den her uge. Alligevel sidder jeg nu tilbage med blandede følelser omkring det. Jeg er jo ikke blevet afsluttet fordi jeg er rask … Læs videre Ingen krykker længere …
Jeg har taget en beslutning. Eller faktisk er det lige nu i dette øjeblik, jeg tager en beslutning. Jeg har i 4 måneder nu skrevet om min spiseforstyrrelse her på bloggen – og der er ikke sket en pind. Jeg er stadig lige så forvirret, frustreret og fanget i mit forhold til mad. Jovist, det har været … Læs videre Nu!
Jeg har ikke selv valgt at få en spiseforstyrrelse. Jeg har heller ikke selv valgt at beholde den. Eller har jeg…? En del af mig holder så stædigt fast i spiseforstyrrelsen, at den vinder enhver kamp mod den del af mig, der gerne vil af med spiseforstyrrelsen. Nej, det var ikke mit valg at få en … Læs videre Ikke mit valg