Mangi

Ikke ret meget om mad, men meget om at spise – eller manglen på samme…

Valg

Jeg tror på, at man altid har et valg. Nogle gange glemmer man det og kommer i stedet til at lade tilfældigheden råde. Andre gange lader man andre træffe valget for en. Og andre gange kommer man helt ubevidst til at lade vanen lede en. Nogle gange tager man det forkerte valg. Nogle gange ved man ikke, hvilke konsekvenser ens valg har og får. Men uanset hvad, har man altid et valg. I alt hvad man gør, tænker, siger, spiser – og ikke gør, tænker, siger og spiser…

For mange år siden tog jeg et valg om at lukke spiseforstyrrelsen ind i mit liv. På daværende tidspunkt følte jeg ikke, at jeg havde noget valg. Jeg synes ikke, der var andet at gøre. Jeg kunne ikke se, at jeg havde et valg. Jeg vidste det ikke.

Men det ved jeg nu. Jeg har et valg. Hver evig eneste gang jeg skal spise, har jeg et valg. Hver gang spiseforstyrrelsens tanker dukker op, har jeg et valg. Det nemmeste er ikke at gøre noget, og lade vanen lede mig. Det har jeg gjort i mange år. Men det er også at tage et valg. Et valg om ikke at gøre noget.

I mange år har jeg ladet spiseforstyrrelsen tage mine valg. Det er nemt, det er trygt, det er ukompliceret. Men det er ikke godt! Det fastholder mig i nogle forkerte mønstre, der suger energi, glæde og fornuft ud af mig.

Jeg er begyndt at tage nogle aktive og gode valg. Jeg er begyndt at spise mere; jeg er bl.a. begyndt at spise morgenmad igen og jeg sniger så småt mere og mere på tallerkenen til aftensmad. Det går godt på den front. Bevares, det lykkedes ikke altid. Nogle gange tager jeg de forkerte valg og springer morgenmad over eller nøjes med salat til aften, men det går i den rigtige retning.

Men maden er umiddelbart også den del, der er nemmest at gribe om. Når jeg bliver stillet overfor en tallerken eller skal i gang med et måltid, kan jeg forholdsvis nemt huske mig selv på, at jeg skal tage det rigtige valg. Det er værre med alt det andet. Tankerne, forestillingerne, reaktionerne og alle de flakkende ukonkrete ting, der dukker op af sig selv og når jeg ikke lige er opmærksom. Der er det svært at tage et valg. Et godt valg. Det rigtige valg. Men jeg øver mig!