Vægten?

Jeg glemte vægten i morges. Jeg glemte at stille mig op på den der sorte, flade, irrenterende tingest, der alligevel aldrig viser mig noget, jeg vil se. Jeg glemte det?!

Jeg plejer ikke at kunne hverken spise eller drikke noget som helst, før mit morgenritual med at veje mig er overstået. Det har jeg også skrevet om her. Men i morges opdagede jeg først op af formiddagen, at jeg havde glemt at tjekke mit daglige tal.

Jeg undrede mig. Og så glædede jeg mig. Og så blev jeg lidt bange.

I et kort øjeblik føltes det rart at have sluppet kontrollen, fordi jeg på en måde følte, at jeg faktisk havde vundet kontrollen. Den rigtige kontrol. Godt nok ubevidst, men det føltes befriende ikke at have opdaget at jeg manglede mit ellers så vigtige behov for at kende min vægt. Samtidig blev jeg også bange, fordi jeg netop havde sluppet kontrollen.

Det giver måske ikke rigtig nogen mening. Men det gør den her spiseforstyrrelse jo ikke.

Jeg tror, min raske side følte en sejr i dag. Men min spiseforstyrrede side prøver ihærdigt at overbevise mig om det modsatte.