Jeg startede mit forsøg på at undgå slik, chips og is i en måned for en uge siden. Sidste mandag. En uge er gået, og nu er det tid til en foreløbig status.
Det er gået godt, synes jeg. Eller både godt og skidt. Jeg faldt i i weekenden. Jeg kunne ikke stoppe toget, da det først var kørt fredag aften, så det var hele weekenden. Jeg vidste allerede i starten af ugen, at jeg ville komme i vanskeligheder fredag. En blanding af vane og tryghed gjorde, at jeg købte min blanding af det usunde fix allerede i starten af ugen. Men det har jeg før gjort, uden at gå i det med det samme. Så min plan var egentlig bare at have det liggende… Jeg var alene hjemme fredag aften, og selvom jeg i dagene op til gik og overvejede meget for og imod og frem og tilbage, lykkedes det mig ikke at vinde kampen. Og så kørte toget derfra…
Men jeg har det egentlig okay med det. For jeg har lært noget denne gang.
Jeg synes, det var enormt svært at undvære mit “aftenritual” helt fra mandag, og jeg kæmpede en indædt kamp med mig selv hver aften. Jeg har ikke været særlig selskabelig – spørg bare Peter. Jeg har brugt enormt mange kræfter på at være i mit hoved – i kamp med mine tanker. Men jo flere dage der gik, hvor jeg lykkedes, jo bedre havde jeg det dagene efter. Jeg kunne mærke, at jeg var gladere. Jeg kunne mærke sejrene. Og jeg kan virkelig mærke, at jeg bare har det bedre, når jeg ikke skal gå og være sur på mig selv og slå mig selv i hovedet for at have dummet mig aftenen forinden.
Da det blev fredag aften mærkede jeg noget, der faktisk overraskede mig. Lysten til slik, chips og is var der ikke! Som i slet ikke. Men tankerne om at det var i huset, kunne jeg ikke abstrahere fra. Så jeg røg i, med begge ben. Men jeg har en teori om, at hvis jeg ikke havde købt min blanding, så der dermed ikke havde været noget i huset, så var jeg ikke faldet i. Jeg ville muligvis (-højst sandsynligt) have været enormt utryg, usikker, irritabel og rastløs omkring det. Men det tror jeg faktisk godt, jeg kan klare. Det vil jeg i hvert fald gerne prøve.
Så selvom jeg allerede efter første uge har fejlet mit forsøg, så er jeg ved godt mod. For jeg har en strategi til, hvordan jeg skal komme videre – og jeg tror på, at jeg kan lykkes.
Leave a Reply