En af de dage…

…hvor alt bare er galt!

En af de dage, hvor vægten er steget (700g) og man allerede fra morgenstunden bliver sur på sig selv. En af de dage, hvor man møder en uheldig (anden) sur mand, der sender en spydig kommentar, som rammer hårdere end den sikkert var tiltænkt. En af de dage, hvor fremtiden synes uoverskuelig, usikker og ubehagelig. En af de dage, hvor intet vil lykkes og alt er galt.

På sådan en af de dage skal der ikke mere end et vindpust til at få mig til at græde. Der skal ikke mere end 700g til at få mig til at blive sur og bitter. Der skal intet til for at få mig til at føle mig som den største fiasko!

Det er også på de dage, hvor jeg virkelig skal tvinge mig selv til at spise bare en lille smule mad. For appetit har jeg ikke – og da slet ikke lyst til mad.

På sådan en af de dage er det eneste, der kan give mig et smil på læben, mine børn. Det eneste, der kan give mig ro og fjerne alle destruktive og flyvske tanker, er musik. (Mere om det en anden god gang…) Det eneste, der kan få mig til at tro, at jeg trods alt er noget værd, er et kram og et “jeg elsker dig” fra min mand.

PS: Lige netop nu, er det faktisk ikke spiseforstyrrelsen, der påvirker mig mest, men min jobsituation…