Jeg har haft første dag på nyt arbejde i dag. Jeg er ualmindeligt glad for at være blevet valgt af den arbejdsplads til den stilling, jeg har fået, og jeg glæder mig rigtig meget over at være i gang med min professionelle karriere og til at blive en del af et kollegialt fællesskab.
Vi startede ud med fælles morgenmad i afdelingen med rundstykker. For en måned siden ville det have været den værste start for mig. At skulle sidde sammen med nye mennesker, jeg gerne vil have får et godt indtryk af mig, og så skulle kæmpe en indre kamp med mig selv ift. til den mad, der blev serveret – og som det forventedes, at jeg tog imod. Det ville have været et helvede! Jeg ville have skullet bruge uendelig mange kræfter og tanker, og ville sidde og føle mig enormt ubehagelig til mode. Det gjorde jeg ikke i dag. Jeg slappede af og nød de nye omgivelser og bekendtskaber, sugede til mig af energi og positiv stemning – samtidig med at jeg faktisk nød et lækkert et rundstykke. Uden at have dårlig samvittighed eller behov for at sulte mig selv resten af dagen.
Under frokosten blev vi så præsenteret for en (frivillig) kageordning i afdelingen. Det indebærer en ugentlig kagedag, hvor man skiftes til at tage kage med. Min første tanke var naturligvis, at det ikke havde interesse for mig, for jeg spiser jo ikke kage.
Efterfølgende er jeg faktisk begyndt at overveje, om det alligevel skulle være noget, jeg skulle deltage i. Min psykolog foreslog i mandags, at jeg skulle prøve at tillade mig selv at “synde” lidt – eksempelvis med et stykke kage om eftermiddagen, for at dæmpe trangen til at slippe kontrollen og spise usundt om aftenen/i weekenden, for at ende med at spise for meget og kaste det hele op igen.
Min første tanke var totalt afvisende, men måske er det faktisk ikke så dum en idé, når jeg tænker nærmere over det… Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan lide kage. Og der er plads og rådighed til det i kostplanen. Logisk set, kan jeg også godt se, at det kan være med til at dæmpe trangen til og behovet for at falde tilbage til de gamle vaner, hvor jeg slipper alle tanker om mad og kontrol og læner mig op af det velkendte og trygge mønster. Jeg skal lære at spise efter lyst og behov. Og det forsøger jeg at spore mig ind på, hvordan man gør.
Hvis nogen havde sagt til mig for en måned siden, at jeg snart ville komme med i en kageordning – og frivilligt (!) gik med på at spise kage én gang om ugen, ville jeg virkelig have tænkt, at de havde mistet forstanden…!
Leave a Reply