Musikterapi

Det er ikke noget som musik, der kan få mine flyvske og destruktive tanker til at fordufte. Jeg får tømt hovedet og glemmer alle dårlige tanker, når jeg først går i gang enten ved klaveret eller med at synge.

Forleden, den dumme dag, skulle jeg til kor om aftenen. Eller egentlig er vi kun 6 (7) sangere, så sekstet –  septet på en god dag. Jeg havde mest af alt lyst til at melde fra og putte mig langt under dynen, så dagen bare kunne ende. Men jeg tog af sted, fordi jeg ved, hvor godt det er for mig.

Jeg er ny i koret (sekstetten). De andre har sunget sammen længe og har derfor også et repertoire, som de kender og sange, de har sunget før. Én af de sange, tog vi op i onsdags og jeg blev kastet lige ud i det. Syng fra bladet! Men hvis der er noget, jeg rent faktisk kan – så er det at synge fra bladet i korsammenhæng. Så det gjorde jeg, det lød godt, og det var fedt! Og det var lige præcis den succesoplevelse, jeg havde brug for den dag. Noget jeg lykkedes med og rent faktisk var god til, og så i sammenhæng med musik.

Det er næsten ligesom terapi – i hvert fald lige mens det står det på. Jeg forstår godt, hvorfor der faktisk er noget, der hedder musikterapi. Det virker for mig. I mit tilfælde er det dog bare en ret kortsigtet løsning. For virkningen fortager sig efter noget tid, og så får tankerne plads i hovedet igen. Så der skal noget andet til. Men det er også på vej…