Hvor er der bare stor forskel på læger! Jeg var nede og snakke med min i går, og det var en god oplevelse. En god oplevelse, der samtidig var sindssyg hård og øjenåbnende (det kan du læse mere om her.) Jeg har efterhånden været ved en del forskellige læger med min spiseforstyrrelse og oplevet mange forskellige reaktioner.
Den aller første gang var jeg af sted sammen min mor, på hendes initiativ, da hun udtrykte bekymring for mig overfor vores daværende læge. “Jamen hun skal jo bare spise”… Heldigvis var min mor mere insisterende end at sætte sig tilfreds med den kommentar, og hun fik (efter en del overtalelse) lægen til at henvise mig videre i systemet.
Da jeg boede i Århus havde jeg på et tidspunkt en daværende kollega med til min læge, fordi hun ligeså var bekymret for mig og ville støtte mig i at få hjælp. Lægen her var lidt mere imødekommende og tilbød mig nogle samtaler med ham og samtidig noget antidepressiv medicin, hvilket jeg prøvede i en periode. Da jeg efter et stykke tid gav udtryk for, at jeg ikke syntes hverken samtalerne eller medicinen havde nogen effekt, og faktisk bare følte mig endnu mere ked af det og depressiv, syntes min læge at løsningen var at sætte dosis på min medicin op. Det syntes jeg ikke.
Da jeg første gang blev gravid, tog jeg selv kontakt til min læge for at få en snak om det at være gravid og have en spiseforstyrrelse. Hendes kommentar var stort set den samme, som den aller første gang, jeg var afsted. “Jamen du skal jo huske at spise, for at barnet også får noget at spise”…
Heldigvis har jeg nu fundet en læge, der ikke fejer mig af, når jeg kommer og udtrykker min bekymring for, at min spiseforstyrrelse har taget overhånd. Tvært imod tager han mig seriøst, lytter og han roste mig sågar for at jeg var kommet. Det var en god oplevelse at være af sted i går.