Intet nyt er godt nyt?

Jeg får ikke skrevet ret meget herinde for tiden …

Det lyder nok som en dårlig undskyldning – og det er det måske også – men jeg synes simpelthen ikke, jeg har tid. Vi har rigtig travlt på mit arbejde lige nu, og den tid jeg ikke bruger på at være til stede der (både fysisk og mentalt), bruger jeg sammen med min familie og folk, jeg holder af. Det betyder desværre, at jeg ikke får arbejdet med/mod min spiseforstyrrelse helt så meget som jeg gerne ville lige nu.

Jeg synes dog ikke, at det går værre af den grund. Jeg går ikke tilbage, selvom jeg ikke går frem. Og alene det, tager jeg faktisk som et godt tegn.

Jeg tænker stadig mange tanker. Men mad og vægt fylder ikke helt så meget lige nu, fordi der er mange andre ting, der er kommet til. Jeg synes egentlig ikke, det er så skidt, at have lidt travlt på arbejde. Der er selvfølgelig nogle frustrationerne en gang i mellem, men jeg er glad for at gå på arbejde og har nogle rigtig gode kolleger, som jeg har det godt med og holder af.

Min hverdag er blevet fyldt op med mange andre ting end mad og vægt. Måske er det trivielle ting, hverdagsting – og det lyder måske lidt kedeligt, men jeg synes faktisk ikke, det er så skidt.

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at der ligger meget arbejde foran mig endnu, for at komme ud af min spiseforstyrrelse. Men lige nu holder jeg fast i dagligdagen og hæfter mig ved min stilstand, som jeg faktisk opfatter som en lille fremgang.