Jeg har det godt. Jeg har det i hvert fald bedre, end jeg har haft længe. Jeg oplever mere overskud i hverdagen, jeg er i bedre humør og jeg er også begyndt at arbejde flere timer igen. Jeg sover også meget bedre om natten. Faktisk så godt at jeg nogen gange bliver vækket af mit vækkeur!
Som jeg skrev i mit indlæg om søvn tilbage i marts, har jeg i en rigtig lang periode sovet enormt dårligt med mange opvågninger og tankemylder i løbet af natten. Men det seneste stykke tid har jeg oplevet at blive vækket af mit vækkeur om morgenen! Det hører til sjældenhederne. Jeg vågner næsten altid før mit vækkeur. Nogle gange en time før, nogle gange også en halv time før og oftest minimum 5 minutter før, så alarmen ikke engang når at ringe. Men de sidste par uger har jeg måttet slukke alarmen.
Jeg kan (endelig) begynde at se lyset mod en raskmelding fra stress. Tilbage i januar, da jeg måtte deltidssygemeldes fra mit arbejde, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle tage 9 måneder, før jeg var her, hvor jeg nærmer mig fuldtid igen. Men det er nu engang realiteten, og det kunne ikke have været anderledes. Jeg har givet mig selv lov til at slappe af og få ro på nervesystemet – det har taget tid, men det har været det værd.
Jeg har lært enormt meget om mig selv i forløbet. Jeg er stadig i proces – der er mange ting, jeg stadig øver mig på og skal arbejde videre med, men jeg står et godt sted. Det gør jeg bl.a. fordi jeg har fået den bedste støtte både fra min familie og min arbejdsplads. Jeg har oplevet en enorm opbakning fra mine kolleger og min leder, der har givet mig tid og plads til at komme ovenpå igen. Selvom det har stået på meget længere, end jeg havde regnet med, har jeg på intet tidspunkt oplevet pres for at jeg skulle skynde mig tilbage, og det har gjort at jeg nu kan vende tilbage i en bedre version af mig selv.