Når jeg har tømmermænd, har jeg ingen spiseforstyrrelse. Dagen derpå er rigtig god for min krop. Hvis man selvfølgelig lige ser bort fra, at den skal forbrænde en masse usunde alkoholkalorier og restituere…
På dage med tømmermænd spiser jeg normalt. Jeg har lyst til mad, og jeg sætter ingen begrænsninger for mig selv. Det er ikke fordi, jeg så grovæder eller bare spiser en helt masse chips, pommes frites eller andet saltholdigt – jeg spiser det, jeg har lyst til. Og det er skønt!
Jeg vil lige skynde mig at sige, at det altså ikke er særlig tit, jeg har tømmermænd. Men jeg kunne lære meget af de dage, jeg har – i forhold til spisemønster og kontrol. Det er en befrielse at give slip.
Jeg tænker stadig på min vægt og slipper jo på den måde ikke helt spiseforstyrrelsen, men det der med at have én dag uden begrænsninger og regler og kontrol en gang i mellem, det er dejligt. Og det er åbenbart ikke så farligt, når jeg har tømmermænd. Det hænger nok sammen med, at jeg ved, det er kun én dag – trygheden i, at jeg vender tilbage til mit mønster og kontrollen igen.
Men det kunne være interessant at se, om en sådan dag også kunne ske uden tømmermænd. Tanken i sig selv er skræmmende, kan jeg mærke. Jeg kan egentlig ikke helt forstå hvorfor. Det er en følelse af at miste kontrollen, tror jeg. Den der kontrol, som jeg jo i virkeligheden ikke ønsker at have …