Mangi

Ikke ret meget om mad, men meget om at spise – eller manglen på samme…

En lille succes er stadig en succes

I sidste uge bad jeg Peter om hjælp. Hjælp til at spise. Ikke på den måde, at han skulle stoppe maden ind i munden på mig, men hjælp til at holde mig op på et mål, jeg satte mig. Et mål om at få et bestemt antal gram protein til aftensmad – ud fra en madplan, jeg engang har fået udarbejdet af en diætist.

Helt konkret betød det, at jeg spiste meget mere kød i sidste uge, end jeg har gjort længe. Det gik godt. Det gik faktisk rigtig godt. Det smagte godt. Jeg blev mere glad. Fik mere energi. Vægten var stabil. Det var en succes!

Lige indtil torsdag i hvert fald. Der gik galt. Der vendte jeg tilbage til det gamle mønster, fordi jeg ikke lige havde muligheden for at veje min aftensmad. Og så gik der weekend i den …

Men 3 gode dage er bedre end 7 dårlige. Det kan godt være, jeg stadig har laaaang vej igen mod et normalt spisemønster, men en lille succes er stadig en succes, og det er et skridt på vejen i den rigtige retning for mig. Jeg fortsætter planen i denne uge og har et mål om at få 4, måske 5 gode dage denne gang.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *