Så godt og så skidt

Jeg har haft en helt fantastisk uge! Jeg har arbejdet med at stable et stort arrangement op, som blev en kæmpe succes. Jeg har været på mere end fuld tid og haft både spændende, udfordrende, og skøre opgaver. Jeg har arbejdet sammen med nogle vildt søde og dygtige mennesker, og vi har faret rundt fra et sted til et andet og knoklet for at komme bedst mulig i mål. Der har været fuld knald på hele ugen, og det har været så godt!

Samtidig har det været en forfærdelig uge i kampen mod spiseforstyrrelsen. Jeg har hverken haft tid eller overskud til at tage mig af den, så den har bare fået lov til at styre løbet. Jeg har ikke spist, hvad jeg har haft brug for. Jeg har sprunget måltider over. Jeg har spist masser af chips og is. Jeg har kastet noget af det op. Det har været rigtig skidt!

Overraskende nok, har det ikke påvirket mit energi-niveau. Men jeg har nok kørt på reserverne og masser af adrenalin. Jeg har i hvert fald været 100% på og haft godt med overskud til arbejdet. Men det ville nok ikke kunne være fortsat i en længere periode.

Ikke desto mindre går jeg ind i en ny uge med godt humør. Jeg har haft en fantastisk oplevelse både arbejdsmæssigt og socialt sidste uge. Den følelse vil jeg tage med mig og bruge, når jeg nu vender tilbage med fokus på kampen mod spiseforstyrrelsen.

2 Comments

  1. En klog mand jeg har mødt sagde til mig, at “den ultimative kontrol er, at acceptere at man ikke har kontrol over noget som helst.”
    Jeg ved hvordan du har det, for sådan har jeg også selv haft og har det stadig nogle gange i perioder.
    Men jeg har også erfaret at slipper man sit jernhårde kontrol greb lidt for lidt, sker der fantatiske ting.
    En spiseforstyrrelse er for mig en overlevelsesstrategi jeg flygter ind i, når jeg ikke magter eller kan overskue mit liv. Småt som stort. Fordi jeg ikke har lært at håndtere svære følelser eller komplekse situationer. Selværd eller konflikter – det er sådan det ligemeget.
    Men hver dag tænker jeg at, uanset hvor frygteligt og ubehageligt det er, at løsne sit greb, så er dét langt bedre end at leve et liv hvor man konstant kæmper en kamp man er dømt til at tabe.
    Jeg skriver ikke fordi jeg er frelst- tværtimod: jeg taber stadigvæk nogengange. 🙂
    Jeg skriver fordi fordi jeg finder dig inspirerende og håber du finder din vej ud.

    1. Tak for din kommentar! Jeg har tænkt meget over dine ord, og jeg ved du har ret i at den eneste vej frem, er at løse det jernhårde greb om den kontrol. Selvom det er så angstprovokerende og grænseoverskridende som det kan være – for hvad har man så? Og hvad sker der så? Jeg må få overbevist mig selv om, at der sker fantastiske ting, som du skriver – og det er ved at gå op for mig, at det helt klart må være bedre end et liv i konstant kamp.

      Endnu engang tak for din kommentar! Held og lykke og mange gode tanker til dig.

Comments are closed.