En af de ting, jeg har fået positiv erfaring med (ved hjælp af min psykolog), og som gør at jeg synes det går væsentligt fremad, er, at det faktisk ikke er så farligt at kaste sig ud i nogle af de ting, der ellers synes fuldstændig uoverskuelige, urealistiske og uopnåelige. Jeg har fået erfaring med, at træde ud på den papirtynde is, hvor jeg er rædselsslagen for at falde ned i det kolde vand – og rent faktisk at opleve at isen er bundfrossen og tyk nok til at bære mig.
Bare gør det, just do it! Ja, okay – det er nu ikke så nemt, som det lyder …
Men jeg har fået hjælp til at blive bevidst om de underliggende ting, der gør at jeg synes, at noget så simpelt som at spise morgenmad er fuldstændig uoverskueligt, urealistisk og uopnåeligt. Ved at vende og dreje det, der gør mig rædselsslagen og mærke efter, hvad der sker, hvorfor og hvornår, er jeg blevet meget mere bevidst omkring min frygt.
Jeg er blevet meget bevidst om, hvad det hele handler om. Hvilke mekanismer der aktiveres og hvorfor, når paraderne kommer op og jeg bliver bange. Der er stadig lang vej ud midt på isen. Men jeg øver mig enormt meget i, at holde fast i den viden, jeg har fået, så jeg langsomt, med ganske forsigtige og små skridt (og med en livline, en snor om livet og et helt beredskab, der står parat til at gribe mig), tør bevæge mig ud på isen og få gentagen erfaring i, at jeg godt kan holde mig oven vande og ikke falde i.