Mangi

Ikke ret meget om mad, men meget om at spise – eller manglen på samme…

Jeg har igen lært noget

5 dage uden slik, is og chips i skrivende stund. Er ret stolt af mig selv, og synes faktisk det er enormt stort, at der er gået 5 dage, hvor jeg ikke har rørt mit usunde fix. Kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har været “afholdende” så mange dage i træk. Det har ikke engang været så svært, som jeg havde frygtet. Ikke at det har været let! Men lidt lettere, end jeg havde troet.

Når det så er sagt, så har jeg købt ind til i aften. Beslutningen er taget – og der er ikke noget eller nogen, der kan overtale mig til ikke at falde/springe i… Men jeg tager endnu en lektie med mig fra ugens løb. Jeg har igen lært noget, jeg kan bruge fremadrettet. Og jeg føler mig derfor ovenpå og tager de små sejre til mig.

I går eftermiddags var jeg så træt, at jeg mest af alt havde lyst til at sætte mig på gulvet og begynde at tude. Ja, også i dag. Min krop er så tung og sløv, at jeg nærmest ryster. Mit hoved er fuldstændig tomt for nogen som helst rationel tanke, og jeg kan ikke overskue ret meget andet end at stirre ud i luften. Peter skal nærmest kun puste til mig, før jeg falder om – også psykisk. Jeg er træt!

Min krop er afkræftet og udsultet. Mit energiniveau er helt i bund. Selvom det er lykkes mig at holde mig fra is, chips og slik, har jeg ikke spist synderligt meget mere af den gode og rigtige mad, end jeg plejer. Det kan jeg mærke på min krop. Den skriger efter mad – efter energi. Og det er en lektie jeg tager med mig til næste uge.

Jeg har nu fundet ud af, at jeg godt kan lade det usunde være – men at jeg har brug for noget mere mad. Det er mit fortsæt og mål for næste uge.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *