Øv, min uge er startet helt forkert med et dumt tal, der ødelægger hele mit humør.

Det kommer til at påvirke hele ugen, fordi jeg synes jeg bliver nødt til at få rettet op på tallet. Det kan godt være det kun er 2 kg, det handler om – men i min verden og i mit hoved svarer det nok nærmere til 20. Jeg føler mig ikke godt tilpas, jeg bliver usikker og ukoncentreret. Jeg føler mig helt forkert i min krop. Alle mine tanker drejer sig om mad og kan forstyrre enhver rationel handling.

Alt sammen på grund af et tal. På en vægt. En dum vægt. Et dumt tal.