Don’t worry (-be happy!)

Jeg har det godt.

Jeg ved godt, at jeg i mit sidste indlæg ikke lød sådan. Men jeg har det altså godt. Jeg er glad, jeg er rask – måske ikke vildt sund, men jeg føler mig godt tilpas og er lykkelig og taknemmelig for så mange ting.

Bloggen her handler om mine spiseforstyrrede tanker. Der er ikke fokus på alt det andet gode i mit liv – men der er altså rigtig meget godt!

Dem jeg elsker bekymrer sig om mig. Og det elsker jeg dem for. Men jeg får dårlig samvittighed over at mine frustrationer og problemer skal gøre andre kede af det.

Jeg kæmper hver dag, og det hjælper bloggen mig med. Det kan godt være, at jeg ikke synes, jeg kommer nogen vegne. At jeg stadig ikke har overskud til at ændre på mit fastlåste spisemønster. Og jeg synes slet ikke lige, at jeg slipper mit tag i min insisterende spiseforstyrrelse. Men for første gang får jeg sat ord på, hvad der foregår. Jeg får åbnet op og bliver faktisk også motiveret til at kæmpe videre, fordi jeg i højere grad oplever, hvordan min spiseforstyrrelse påvirker dem jeg elsker.

Jeg ved ikke, om jeg måske tager jeg for let på min spiseforstyrrelse, når jeg siger, jeg har det godt. Men jeg synes, jeg har det godt. Jeg har bare liiiiige en spiseforstyrrelse, der generer og forfølger mig lidt…

Jeg tror (og håber), at grunden til at jeg synes, det går lidt tilbage lige nu, er, at jeg rent faktisk får taget hul på nogle ting, der gør at jeg er på vej videre. Det vælger jeg i hvert fald at tro!