- Når Julian spontant krammer mig og siger: “Jeg elsker dig, Mor”.
- Når Karla skraldgriner af et eller andet Julian gør.
- Når Peter afbryder mig i madlavningen for lige at holde lidt om mig.
- Når Karla storsmilende kommer mig i møde efter en lang arbejdsdag og putter sig ind til mig.
- Søvn …
- Når jeg kigger på mine børn midt i en hyggelig og kærlig leg.
- En oprigtig kompliment fra et nyt bekendtskab.
- Når Peter og jeg griner hæmningsløst sammen over en indforstået banalitet.
Jeg er lykkelig. Lykke for mig er ikke en konstant følelse. Lykke kommer i små glimt og på forskellige tidspunkter. Jeg oplever følelsen tit. Måske ikke altid hver dag. Nogle dage kan jeg slet ikke finde den frem. Men andre dage er den der flere gange og er slet ikke til at komme udenom. I de øjeblikke eksisterer spiseforstyrrelsen ikke. Der er alt hvad der hedder mad, vægt, kontrol osv. fuldstændig ligegyldigt. De dage sætter jeg pris på.