Sikke et kram!

Jeg har det som om min krop krammer mig. Jeg sidder med en helt fantastisk følelse i kroppen, som jeg har svært ved at beskrive – og ligeså svært ved at forstå.

Det er lang tid siden (hvis overhovedet), at jeg har haft den fornemmelse i kroppen, som jeg har lige nu. En glæde, en afslappethed, en tryghed, en ro …
Som om min krop krammer mig.

Jeg er lidt rundtosset og ør i hovedet. Men sikke et kram!

Sådan skrev jeg lige efter, jeg havde været til første behandling hos ny terapeut. Jeg satte mig ude i solen, inden jeg kørte derfra for at “komme til mig selv”, og skrev mine første tanker ned. Det var en ret fantastisk følelse. Jeg har måske stadig ikke helt forstået, hvad der skete. Men det tror jeg måske heller ikke er meningen …

Jeg tror på, at det bliver godt. Ikke kun fordi jeg skal – men fordi det føles godt. Det føles faktisk ret fantastisk.