Jeg har lagt ret stor vægt på, at jeg skriver denne blog for min egen skyld. Alligevel kan jeg mærke, at jeg holder noget tilbage. Det handler i høj grad om min egen forfængelighed og perfektionisme. Det hele skal helst både se ordentligt ud og lyde helt rigtigt. Der er også stadig nogle ting, jeg har svært ved at tage hul på og være ærlige omkring, fordi jeg er nervøs omkring, hvad I må tænke om mig. Mit mål og forventning var bare, at det skulle blive nemmere i takt med at jeg fik flere og flere af mine opslidende og tilbageholdte tanker ud.
Men hvis alt skal vendes og overvejes ned til mindste detalje, så kommer jeg aldrig rigtig i gang.
Det er et opråb til mig selv; skriv nu bare!
Jeg kan nok ikke helt lægge min krakilske tilgang til at sætte kommaer og rette slåfejl, men så længe jeg skriver, hvad jeg har lyst til og hvad jeg tænker – uden at bekymre mig om hvad I tænker om mig; om det er for kedeligt, for mærkeligt eller intetsigende, så burde det gå.
Mit mantra må og skal være: jeg gør det her for min egen skyld!
