Det kan jeg godt forstå, hvis du tænker! Det er virkelig svært at forklare, hvad det er, der sker i mit hoved og hvorfor jeg gør som jeg gør. For i virkeligheden forstår jeg det jo ikke engang selv.
Jeg synes, jeg er logisk tænkende og betragter bestemt ikke mig selv som uintelligent. Alligevel er der rigtig mange ting jeg tænker og gør, der ikke giver ikke mening for mig.
-Det ulogisk, at jeg ikke spiser, når jeg er sulten.
-Hvordan kan en sandwich gøre mig bange?
Jeg synes egentlig, at jeg er en ret viljestærk person, men jeg forstår ikke, hvorfor det er så svært for mig at bryde mine spisemønstre. Eller hvorfor jeg dog ikke bare kan tage mig sammen!
Min mor sagde for nylig, at hvis det bare handlede om at jeg skulle tage mig sammen, så havde jeg gjort det. Det er (nok) rigtigt. Men derfor kan jeg alligevel godt blive frustreret og sur på mig selv. Jeg glemmer tit, at en spiseforstyrrelse er en sygdom. En sygdom som ikke er så enkel at kurere som et brækket ben eller en lungebetændelse.
Leave a Reply