Sommeren er gået på hæld. Vi går en mørk og regnfuld tid i møde. Efteråret er på vej. Det bliver koldere og man skulle måske tro, at det kunne sætte nogle grå tanker i gang – men jeg er glad.
Jeg kan mærke et overskud, jeg ikke altid har. Jeg glæder mig over små ting og kan holde fokus på smil, komplimenter, stolthed og andre ting, der gør mig i godt humør. Jeg lader mig ikke slå ud af små, ligegyldige ting eller kommentarer. Jeg bekymrer mig ikke unødigt om det med maden. Jeg har det godt.
Jeg ved ikke, hvad der har ændret sig. Det er ikke fordi, jeg spiser mere eller anderledes, end jeg plejer. Spiseforstyrrelsen i sig selv har ikke ændret sig. Den er stadig ligeså insisterende, irriterende, tryg og urørlig som altid. Men min sindstilstand har ændret sig, og det føles godt.
Jeg har (selvfølgelig) stadig dage, hvor det hele ramler og jeg ikke kan overskue noget. Men jeg har langt flere gode dage, hvor der er smil på læben og overskud.
I stedet for at begynde at filosofere og spekulere over, hvad det skyldes, har jeg egentlig tænkt mig bare at være i det. Bare at lade mig flyde med og se, hvor jeg ender.
De bedste ønsker til dig, søde Maj. Fik ikke svaret på dit forrige indslag, hvor du fortæller meget om tanker og følelser, jeg også kender til som særligt sensitiv – besværligt men også berigende. Og når det berigende har overtaget, som du har det lige nu, har vi nemt ved at glæde os over de små ting hos os selv og andre. Jeg synes også, det er en skøn tekst i sangen, du beskrev i sidste indlæg. Håber jeg kan finde den med musik et sted på et tidspunkt.
Knus Ruth.
Hej Ruth
Tak for din hilsen. Jeg tror, du har ret i, at vi som særligt sensitive faktisk også har rigtig mange fordele. Ligeså svært som små ting kan være for os, ligeså fantastiske kan de være – og det er skønt at kunne glæde sig over de små ting hos os selv og hos andre.
De bedste hilsner til dig.