Jeg er lige kommet hjem fra en skøn ferie med familien. En skøn ferie med masser af tid til hygge og til at være sammen. En skøn ferie væk fra hverdagen og de vante rammer og rutiner. En skøn ferie uden spiseforstyrrelsen.
Spiseforstyrrelsen fik ikke lov til at fylde i min ferie. Det var ikke sådan, at jeg bare spiste helt normalt uden overhovedet at tænke på spiseforstyrrelsen. Men det lykkedes mig at skubbe den i baggrunden, så den ikke konstant forstyrrede mig og mine tanker. Det lykkedes mig at slippe de værste formaninger, restriktioner og den dårlige samvittighed.
Det var skønt! Jeg har virkelig nydt det. Og det var slet ikke så svært at give slip.
Til gengæld er det helt vildt svært at være tilbage. Jeg er røget direkte tilbage til dårlige vaner, dårlig samvittighed og dårligt humør. Jeg forsøger at kæmpe mig ud af det, men det kræver mere, end jeg lige havde regnet med.
Jeg ved, det vender. Jeg skal nok komme tilbage på sporet og ud af min “efter-ferie-blues”. Jeg prøver at holde fast i den følelse, ferien gav mig. Den følelse af at give slip. Følelsen af frihed.
Leave a Reply