Falsk tryghed

Jeg mærker din omsorg. Jeg mærker, at du vil passe på mig. Jeg mærker dit nærvær hele tiden. Jeg mærker, at du med al din magt forsøger at omslutte mig.

Men du fylder mig med løgne. Du forsøger at overbevise mig om, at du er det bedste for mig. At jeg ikke kan klare mig uden dig. At der ikke er andre end dig, der forstår mig. At der ikke er andre end dig, der holder (rigtigt) af mig. At jeg ikke er nogen, uden dig.

Jeg har ikke brug for dig! Jeg ønsker ikke, at du skal være i mit liv. Jeg ønsker ikke, at du skal fylde mine tanker og konstant skal give mig dårlig samvittighed. Jeg har brug for mig selv. Jeg har brug for at mærke mig selv. Jeg har brug for fred.

Jeg er begyndt at kaste op igen. Ikke hver dag eller ofte, men alligevel for meget. Jeg er kørt ned ad en bakke og har ikke kunnet bremse igen. Jeg har brug for en bremseklods, som jeg nu har grebet ud efter. Nu skal jeg den anden vej – og det bliver op ad bakke!

Jeg bliver nødt til at udfordre mig selv og mine mønstre, selvom det føles helt forkert. Jeg bliver nødt til at tage nogle aktive valg, der går imod alt, hvad jeg synes er rart. Jeg bliver nødt til at slippe ud af den tryghed, der omslutter mig. For den er falsk.

Det bliver op ad bakke. Men jeg skal op!