Juletiden kan godt være en udfordring, når man har en spiseforstyrrelse. Der er fed mad, søde sager og julegodter hvor end man vender sig og til enhver lejlighed, og det kan være svært at navigere rundt i med en spiseforstyrrelse, når det lige netop er den slags, man har det svært med.
Det er dog efterhånden ikke svært eller unaturligt for mig at takke nej til søde sager, når jeg bliver budt. Min omgangskreds ved også godt, at det er sådan. Det er hele tiden en kamp for mig, hvor jeg taler for og imod og vurderer frem og tilbage i mit hoved – og det er både opslidende og frustrerende, hvorfor det i de fleste tilfælde bare er nemmere at takke nej. Men i december ærgrer jeg mig lidt mere over, at jeg ikke bare kan tage en enkelt æbleskive eller en pebernød for at smage julestemningen og være en del af julehyggen.
Det værste i december måned for mig er dog julefrokosterne. Julefrokosterne, hvor man er (mange) samlet, omkring bordet. Julefrokosterne, hvor det handler om at spise. Og kun at spise. Okay, det handler selvfølgelig også om at hygge sig, men det er virkelig svært for mig, for hele mit hoved er fyldt op af tanker. Hvordan undgår jeg al den mad, der står foran mig på bordet? Hvordan jeg skjuler mit ubehag og min uro over for de andre? Hvordan skal jeg komme igennem den mængde mad, jeg alligevel har taget over på min tallerken, for at de andre ikke skal undre sig og stille spørgsmål? Jeg bruger enormt mange kræfter på at spekulere og bekymre mig i sådan en situation.
Det er et virvar af tanker og følelser og ubehag, hvorfor det er enormt svært at slappe af og bare hygge mig og nyde samværet og den ellers gode stemning til sådan et arrangement.
Juleaften “hygger” min spiseforstyrrelse sig sammen med mig. Jeg bruger ikke ekstra tid på at tage mig af den, men den får desværre stadig lov til at bestemme, hvad og hvor meget jeg spiser. Jeg gider bare spilde ekstra tid og kræfter på at kæmpe imod eller bekymre mig om den lige netop den dag.
Jeg ønsker mig en glædelig, fredelig og rolig jul.
Jeg ønsker mig en bekymrings- og tankefri hverdag. Jeg ønsker mig et normalt forhold til mad og til det at spise. Jeg ønsker mig et normalt forhold til min krop. Jeg ønsker mig at få fred.
Leave a Reply