Category: Status
-
Problemerne er italesat – men hvad så?
Jeg var til psykolog i mandags. Det var en okay oplevelse. Vi snakkede overhovedet ikke om mad. Vi snakkede stort set ikke om spiseforstyrrelse. Til gengæld snakkede vi om følelser og kontrol. De der følelser, der er lidt farlige. Og den der kontrol, der er så vigtig for mig. Men de problemer har jeg italesat før. Mange gange….
-
Det er så dumt!
Sådan noget LORT! Ja, undskyld mig, men der er behov for bandeord og store bogstaver. Jeg gjorde noget rigtig dumt i går. Som i rigtig dumt! Og jeg er overrasket over, hvor nemt for mig det var. Det skræmmer mig, at jeg pludselig synes, det var en god idé igen. Og at jeg rent faktisk gjorde…
-
Svær problematik
“Det er en svær problematik”… Sådan sagde min læge et par gange, da jeg snakkede med ham i den her uge. Det kunne vi kun være enige om. Jeg har et velfungerende liv med familie, job, fritidsinteresser og alt det “normale”. Man kan ikke se at jeg har (store) problemer, som jeg kæmper med og mod hver evig…
-
Jeg glæder mig …
Jeg glæder mig! -Til at der sker noget … Jeg glæder mig til næste uge. For der har jeg en aftale med min læge. Han vil gerne snakke med mig om mine muligheder. Mulighederne for at få hjælp. Jeg ved ikke, om han kan hjælpe mig direkte, men forhåbentlig kan han så guide mig videre…
-
Om at bede om hjælp – igen …
Jeg har ingen opløftende nyheder, om at jeg begynder at få vendt skuden. Jeg er faktisk nok nærmere tæt på at være tilbage til hvor jeg var, før jeg startede i Risskov. Jeg kaster dog ikke op, men jeg får heller ikke spist nok. Og derfor kæmper jeg mere og mere mod trangen til at overspise for at…
-
Min bedste ven – og min værste fjende
“Kom tilbage! Du havde det meget bedre sammen med mig” … Sådan synes jeg, jeg kan høre min spiseforstyrrelse kalde efter mig lige for tiden. Og nogen gange overbeviser den mig. Det er nemt og naturligt for mig at vende mig mod min ven for at søge tryghed og forståelse, når tingene bliver svære og jeg…
-
Mit ansvar
Foto: Kira Strand Det er mit liv. Det er min sygdom. Det er mit ansvar. Men hvor ville jeg nogen gange ønske, at der var en eller anden, der påtog sig ansvaret og kampen for mig … Det går den forkerte vej. Jeg mister grebet om de gode intentioner og falder mere og mere tilbage…
-
Frustrationer
Det er længe siden, jeg har skrevet noget på bloggen. Den ene dag tager den anden … Måske forsøger jeg i virkeligheden også at undgå at stoppe op, gøre status og tænke over tingene lige nu, fordi det faktisk er lidt svært – og fordi, jeg ikke er glad for at indrømme, at det ikke går…
-
Ingen krykker længere …
Jeg er blevet afsluttet som patient i Risskov. Jeg vidste jo godt, det bar derhen, og jeg var sådan set forberedt på og afklaret med, at jeg skulle have min sidste samtale i den her uge. Alligevel sidder jeg nu tilbage med blandede følelser omkring det. Jeg er jo ikke blevet afsluttet fordi jeg er rask…
-
Vægtøgning
Sidste gang jeg var i Risskov snakkede vi igen om der der med at tage på. Foranlediget af, at jeg stadig ikke har taget på, men bibeholder en stabil vægt. Jeg fortalte min psykolog, at jeg synes det er lidt unødvendigt … For jeg jo synes, jeg har det meget godt og er kommet langt…