Category: Kontrol
-
Er blevet sat på opgave
Jeg har fået en opgave af min psykolog. Jeg får små øvelser efter hver gang, jeg snakker med ham; nogle af dem virker bedre end andre – nogle af dem er lettere end andre … Sidste gang blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at se på min spiseforstyrrelse på en anderledes måde. Der findes de der…
-
Problemerne er italesat – men hvad så?
Jeg var til psykolog i mandags. Det var en okay oplevelse. Vi snakkede overhovedet ikke om mad. Vi snakkede stort set ikke om spiseforstyrrelse. Til gengæld snakkede vi om følelser og kontrol. De der følelser, der er lidt farlige. Og den der kontrol, der er så vigtig for mig. Men de problemer har jeg italesat før. Mange gange….
-
Min bedste ven – og min værste fjende
“Kom tilbage! Du havde det meget bedre sammen med mig” … Sådan synes jeg, jeg kan høre min spiseforstyrrelse kalde efter mig lige for tiden. Og nogen gange overbeviser den mig. Det er nemt og naturligt for mig at vende mig mod min ven for at søge tryghed og forståelse, når tingene bliver svære og jeg…
-
Mit ansvar
Foto: Kira Strand Det er mit liv. Det er min sygdom. Det er mit ansvar. Men hvor ville jeg nogen gange ønske, at der var en eller anden, der påtog sig ansvaret og kampen for mig … Det går den forkerte vej. Jeg mister grebet om de gode intentioner og falder mere og mere tilbage…
-
Er det egentlig okay?
Jeg har fået rigtig meget ud af at være i Risskov. Jeg synes, jeg er kommet langt og har rykket mig et stort skridt i den rigtige retning, og det ville ikke være sket uden den hjælp, jeg har fået derfra. Jeg har derfor heller ikke stillet spørgsmålstegn ved, at jeg ikke kunne fortsætte derude. Jeg syntes,…
-
Ingen krykker længere …
Jeg er blevet afsluttet som patient i Risskov. Jeg vidste jo godt, det bar derhen, og jeg var sådan set forberedt på og afklaret med, at jeg skulle have min sidste samtale i den her uge. Alligevel sidder jeg nu tilbage med blandede følelser omkring det. Jeg er jo ikke blevet afsluttet fordi jeg er rask…
-
Ned ad bakke …
Det gik så godt. Og så gik det alligevel ikke helt så godt, som jeg troede. Jeg mister ligeså stille mit fodfæste, og det er helt vildt svært ikke bare at lade mig falde og glide ned ad bakken. Gejsten og modet til at stå fast og kæmpe synes rigtig langt væk. Jeg har stadig…
-
Vægtøgning
Sidste gang jeg var i Risskov snakkede vi igen om der der med at tage på. Foranlediget af, at jeg stadig ikke har taget på, men bibeholder en stabil vægt. Jeg fortalte min psykolog, at jeg synes det er lidt unødvendigt … For jeg jo synes, jeg har det meget godt og er kommet langt…
-
Nu med kage
Jeg spiser ikke kage. Det har jeg i hvert fald ikke gjort i nærheden af ca. 10 år, tror jeg. Og min familie og nære venner ved godt, at de slet ikke behøver spørge mig, når de sætter noget på bordet, for jeg har aldrig sagt ja tak. Men det kunne jeg godt finde på…
-
Er det virkelig nødvendigt?
Sidste gang jeg var i Risskov snakkede jeg med min psykolog om min store frygt for at tage på. Selvom jeg har sluppet lidt af kontrollen i forhold til at jeg ikke længere vejer mig hver dag og på den måde ikke har fokus på et bestemt tal hele tiden, er frygten stadig meget aktuel…