Mangi

Ikke ret meget om mad, men meget om at spise – eller manglen på samme…

Jeg er ikke et offer

…”’det korrekte’, det rationelle valg, er nøjagtigt, hvad anorektikeren er, selv om hun synes syg og afsindig for resten af verden. Hun er omvandrende, ekstrem korrekthed. Sædvanligvis et kærligt, dygtigt, perfektionistisk, korrekt lille skelet. Men dog en performer af sin korrekthed med dedikation og kraft.”

Lea Muldtofte har skrevet en klumme i Politikken, om hvordan hun føler sig misforstået som spiseforstyrret. Hun mener ikke, vi er små stakkels ofre for en psykisk irrationel sygdom – og det kan jeg sådan set godt følge hende i.

Lea fik at vide, at hun var “atypisk unormal”, da hun mødte psykiatrien i forbindelse med hendes sygdom. Diagnosen blev forklaret med, at hun havde et forstyrret kropsbillede, men ikke nok til at være udpræget anorektisk.

Jeg kan logisk set godt aflæse, at jeg ikke er overvægtig. Jeg kan logisk set også sagtens forstå, at verden ikke bryder sammen, hvis jeg tager et par kilo på. Jeg er rationel nok til at vide, at det ikke er sundt for mig ikke at spise. Jeg er også rationel nok til at vide, at det at forblive tynd ikke giver mig kontrol over min tilværelse, eller giver mig tryghed eller lykke.

Men fordi jeg er et rationelt og logisk tænkende menneske, så er jeg faktisk ikke helt syg nok – i hvert fald ikke “normalt” syg?

Lea mener, at man tager fejl ved at kalde den spiseforstyrrede et passivt offer. Vi handler overlagt og aktivt i vores mønstre, rationalitet og logik. Det er en syg logik og strategi, det er der ingen tvivl om, men jeg tyr til spiseforstyrrelsen, når jeg føler, jeg mister kontrol. Jeg er, ligesom Lea, ret god til at følge de regler, som andre ville ønske, de kunne følge. …”Her kan jeg være. Her kan jeg overleve. Her har jeg en stemme, en magt og en ret. Som omvandrende krop for korrekt livsstil, spisning …”

Jeg er ikke noget offer. Jeg føler mig i hvert fald ikke som noget offer. Jeg er syg, men jeg er ikke nogen stakkel. Jeg indtager aktivt en position – med al den skam, ulykke, smerte og frustration, der følger med.

Læs Leas klumme her, hvis du vil læse hele hendes beretning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *