Forleden var jeg til et foredrag hos en af mine veninder, der også kæmper mod en spiseforstyrrelse. Hun har også været ramt i mange år, men er, med hendes eget udtryk “stort set rask” i dag. Hun er begyndt at holde foredrag om sin kamp mod sygdommen, og det var ærligt, barskt, modigt og rørende at høre.
Men hvad betyder det egentlig at være rask? Min veninde betegner sig selv som stort set rask, fordi hun ikke længere lader sig styre af spiseforstyrrelsen. Hun er bevidst om ting, der kan trigge hende, men hun accepterer, når spiseforstyrrelsen kommer “på besøg”. Hun handler bare ikke længere på de ting, spiseforstyrrelsen forsøger at lokke hende med.
Jeg vil ikke betegne mig selv som rask. Men jeg ved i virkeligheden ikke rigtig, hvad det vil sige at være rask. Hvem bestemmer i øvrigt, hvad det vil sige? Hvem bestemmer, hvad der er normalt? Lægerne i Risskov har en holdning til hvad det vil sige at være rask. Psykologer har en holdning til det. Mine nærmeste har en holdning til det. Du har en holdning til det!?
Men hvad alle andre synes og mener, er vel ikke nødvendigvis det samme som jeg gør. Andres forestillinger om og krav til at være rask er ikke nødvendigvis noget, der fungerer eller passer på mig.
Jeg tror ikke, at jeg nogen sinde får et 100% normalt forhold til mad. Spiseforstyrrelsen vil for altid være en del af mig. Det handler mere om, hvor meget den får lov til at fylde.
Jeg tror, jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvad det vil sige at være rask – for mig. Jeg tror nemlig ikke helt, at jeg kan se mig fri for at spiseforstyrrelsen vil bestemme lidt for meget. Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan lide kage, sovs eller franskbrød med smør, at jeg overhovedet ikke længere har lyst til det. Det er jo fordi spiseforstyrrelsen har overbevist mig om, at jeg ikke har lyst …
Jeg har lavet en aftale med en ny psykolog efter nytår, der har speciale i spiseforstyrrelser. Selvom jeg har været glad for at gå hos Liv i Ribe, mangler jeg noget. Livs behandling har hjulpet mig med at finde tilbage i min krop. Hun har hjulpet mig med at finde en ro og en balance mellem mit sind og min krop. Men mine spisemønstre og spisevaner har ikke ændret sig. Derfor tror jeg, jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvilken vej skal gå nu. Hvor er det, jeg gerne vil hen? Hvad er mit mål for at jeg kan kalde mig (stort set) rask?
Leave a Reply