En ny følelse

Foto: Kira Strand

En ny følelse er dukket op. Stolthed.
Jeg er stolt af mig selv.

Det er helt mærkeligt at skrive, men det er jeg faktisk. Peter har de sidste tre dage været i Frankrig i forbindelse med arbejde, hvilket har betydet, at jeg har været alene hjemme med børnene – og ikke mindst mine måltider. Det er nemt at snyde, når man er alene. Det er så nemt at falde i fælden med ikke at spise, fordi der ikke er nogen til at holde øje med mig. For en måned siden, var jeg faldet i. For en måned siden, havde jeg levet af salat, mens jeg havde været alene om mine måltider.

De sidste tre dage har jeg spist efter min kostplan, og ikke engang haft den store trang til at springe over, hvor gærdet er lavest, og spise restriktivt. Der er stadig måltider, jeg kæmper med. Jeg er ikke gode venner med mine mellemmåltider, for jeg synes lidt de er unødvendige. Det er de ikke, (har jeg fået at vide), og jeg får dem også spist, selvom det er svært. Men det går godt. Det går fremad. Selv når jeg er alene.

Det er jeg faktisk ret stolt over.

Jeg tænker også, at det viser, at jeg rent faktisk gør det her for min egen skyld. At jeg ikke bare gør det, fordi der er nogen, der synes, det vil være godt for mig. Jeg har motivationen og viljen, og jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er denne her gang, jeg skal lykkes. Det er denne her gang, jeg skal blive min spiseforstyrrelse kvit. For min egen skyld! Som selvfølgelig smitter af på mine omgivelser, fordi de holder af mig, og (også) gerne vil, at jeg er rask.

Jeg er stadig langt fra målet. Det er jeg godt klar over. Jeg ved også godt, der vil komme tilbagefald, og jeg vil have dårlige perioder og oplevelser, hvor jeg vil føle mig som en fiasko (igen), fordi jeg ikke kan finde ud af det. Men lige nu, er jeg tættere på målet, end jeg nogen sinde har været. Selvom det er et lille skridt frem, der er et stort skridt for mig. Og endnu en grund til at være stolt.