nyt-mangi

Det er længe siden, jeg har skrevet herinde. Det skyldes flere ting; bl.a. en helt lavpraktisk opsætningsting med den platform min blog kører på. Jeg fik lavet noget værre rod i forbindelse med skifte af udbyder, så alle mine indlæg, billeder og hele opsætningen blev slettet. Det har taget mig lidt tid at få hentet og genskabt og ikke mindst sat op igen, så det var læseligt, men nu er jeg vist kørende – på nyt design, men jeg håber det fungerer.

Derudover har jeg været stille, fordi det går godt. Jeg har ikke været til psykolog længe. Det betyder dog ikke, at jeg er stoppet med at få hjælp, men jeg har skiftet behandlingsform og terapeut. Jeg har i halvandet års tid haft nogle samtaler med en ny terapeut, hvor vi har snakket om nogle ting end spiseforstyrrelsen, hvilket har været godt.

Jeg har i utallige år snakket stolpe op og stolpe ned om spiseforstyrrelse, samt hvad der har ligget til grund for den. Jeg har snakket om min barndom, mine ungdomsår, om overgreb og spisemønstre og tanker – og det har været godt. Jeg har lært en masse og er blevet meget klogere på, hvorfor jeg har handlet og reageret som jeg har, hvorfor tingene er nogle gange synes helt enormt svære og uoverskuelige, og jeg har naturligvis også fået en masse redskaber med til at håndtere de udfordringer, mine oplevelser har bragt med sig. Alligevel er det som, der er noget i mig, der ikke har villet “give slip”. Der er noget, der ikke kan snakkes væk.

Så det, der virkelig giver mig noget og hjælper mig fremad lige nu, er kropsterapi. Det har jeg tidligere skrevet lidt om her. Det er en behandlingsform, der fungerer rigtig godt for mig. Alle de ting jeg igennem årene har snakket igennem og fået sat ord på, og som jeg jo i mit hoved synes jeg har fået bearbejdet, sidder stadig i min krop som traumer og spændinger. Det er ved at blive løsnet op nu. Det gør fysisk ondt, men det gør også godt.

Min krop og mit hoved begynder så småt at komme i sync. Jeg begynder at have en forståelse og ikke mindst en accept af hele mig. Jeg føler, at jeg hviler mere og mere i mig selv og forstår mig. Det gør, at mit humør og mit overskud er blevet meget større. Det gør, at jeg er gladere – jeg griner mere. Jeg har det godt.