Jeg gjorde det! Jeg havde både kartofler OG sovs på min tallerken juleaften. Og jeg spiste det!
Jeg havde ikke sat forventningerne for højt. Jeg regnede faktisk ikke med, at jeg ville gennemføre. Men uden at give mig selv tid til at spekulere alt for meget over det, veje for og imod og begynde at tale mig selv fra det, satte jeg mig ved julebordet og spiste (en lille smule) af hele menuen.
Det tog mig en dags tid at få oplevelsen til at bundfælde sig. Ikke fordi det var slemt eller jeg var utryg eller urolig over det. Jeg vejer mig stadig ikke, så jeg havde ikke noget tal, jeg kunne slå mig selv i hovedet med. Jeg kunne heller ikke hverken se eller mærke, jeg var blevet stor og tyk. Jeg brugte ikke tid på at give spiseforstyrrelsen plads til at give mig dårlig samvittighed, og jeg følte ikke, at verden var ved at falde sammen omkring mig. Men det var først dagen efter, det gik rigtig op for mig, hvad jeg egentlig havde gjort og hvor stort, det faktisk var. Det tog lidt tid, før det gik op for mig, at jeg faktisk havde haft en kæmpe succesoplevelse.
Før jeg nu begynder analysere (alt for meget) på det og tale det ned – det var jo kun en kvart kartoffel og en meget lille skefuld sovs, og jeg spiste heller ingen ris a la mande …, vil jeg for en gangs skyld prøve bare at være lidt stolt af mig selv og nyde min lille sejr. Jeg gjorde det sgu!
Glædelig jul.
