Du kender måske ovenstående titel på Pia Callesen bog om metakognitiv terapi. Jeg er stødt på den nogle gange, men har først for nyligt fået læst (lyttet) til bogen. Den handler om hvordan man selv kan lære at tackle sine negative og destruktive tanker i forbindelse med depression. Selvom jeg ikke har en depression, synes jeg bogen relevant og interessant og ikke mindst meget anvendelig for mig, fordi den gør op med ideen om, at man skal tale, bearbejde og behandle sine oplevelser, tanker og og kriser væk.
Som jeg nævnte forleden i dette indlæg, har jeg lagt det med at snakke om mine problemer og udfordringer lidt på hylden. Jeg har efterhånden vendt hver en sten ved at italesætte mine mange tanker og bekymringer, og det har givet mig en bevidsthed og forståelse af, hvad der er sket, hvad jeg har været igennem og ikke mindst, hvad det har gjort ved mig. Men jeg kom også til et punkt, hvor jeg ikke længere synes, jeg fik noget ud af disse snakke. Tankerne var der stadig, de fyldte i mit hoved og i min hverdag og jeg kom ligesom ikke rigtig videre.
Pia Callesens bog handler om at man ved hjælp af metakognitiv terapi skal forsøge at lade være med at gå og gruble hele tiden. Jeg har tit tænkt, hvorfor jeg dog ikke bare kunne slukke for alle mine tanker – men det er ikke det, det handler om. Tanker kommer og går. Vi tænker ufatteligt mange tanker i løbet af en dag, og det er okay. Det handler om ikke at gå ind i dem og dvæle ved dem. Ikke at lade dem få magt og vokse sig store og optage hele din dag. I hvert fald alle de negative og bekymrende tanker, for de gør ikke noget godt for en. De er ikke til nogen gavn.
Det lyder nemt, ikke? Bare lad være med at bekymre dig! Selvfølgelig er det ikke nemt. Men ved hjælp af øvelser, bevidsthed og aktive valg kan det faktisk godt lade sig gøre. Man kan ikke slukke for sine tanker, men man kan lære at lade være med at handle på dem eller reagere på dem. Man kan vælge at acceptere at de er der – og man må gerne være nysgerrig på dem, men ikke hele tiden. Pia Callesen anbefaler, at man sætter afgrænset tid af til grublerier. Hvis der dukker bekymringer eller forvirrede/forstyrrede tanker op i løbet af dagen, må man parkere og udsætte dem til senere, hvor man har sat tid af til dem. Ofte ender det nemlig med, at man faktisk ikke rigtig kan huske, hvad man bekymrede sig over, når tiden kommer.
Det handler ikke om, at man skal tvinge sig selv til udelukkende at tænke positivt. Men at man skal tage styringen og begrænse (de negative og forstyrrede) tanker. Det er ikke tilstedeværelsen af tankerne, der er problemet – men mængden af tid og opmærksom vi tillader dem at få. Så hvis du, ligesom jeg, også går og bruger (for) meget tid oppe i hovedet på alle mulige bekymrende, frustrerende og til tider destruktive tanker, så kan jeg anbefale at læse/lytte til “Lev mere – tænk mindre”. Det har i hvert fald været lidt af en øjenåbner for mig at vende det rundt på den måde, og jeg øver mig at efterleve rådene, hvilket jeg faktisk synes gør en forskel.
